Nymånetræf på Knivsberg

Program

Dato: 20. til 22. marts 2026
Sted: Bildungsstätte Knivsberg, Knivsberghuset
Adresse: Haderslevvej 484, 6230 Rødekro

Åbent arrangement for alle interesserede

Primus motor: Michaela Baunsgaard
Kontakt og tilmelding: knivsberg@aaf.dk

Fredag

  • Kl. 17.00:
    Ankomst, indflytning i hytterne og opstilling af teleskoper
  • Kl. 18.00:
    Aftensmad (vi bestiller hos den lokale pizzabager)
  • Kl. 19.30:
    Natteobservation (Hvis vejret melder overskyet, hygger vi os med et glas rødvin og spørgsmål om teleskoper, teknik eller fotografi i Knivsberghuset.)

Lørdag

  • Kl. 09.00:
    Morgenmad i Knivsberghuset
  • Kl. 10.00:
    Solobservation
  • Kl. 11.00:
    Ekspedition Knivsberg – vi går en tur rundt på Knivsberg og viser jer lokalerne
  • Kl. 12.00:
    Frokost og lidt “nørkletid”
  • Kl. 14.00:
    Foredrag “Afstande i Solsystemet”, v/Henrik Enstrøm
  • Kl. 15.30:
    Kaffe og kage (må gerne udvides til sønderjysk kaffebord ved donation af diverse kager og småkager)
  • Kl. 16.30:
    Foredrag "Mine første astrofotografier med et S30 Pro smartteleskop", v/Martin Lindkvist Pedersen
  • Kl. 18.30:
    Aftensmad
  • Kl. 19.30:
    Natteobservation

Søndag

  • Kl. 09.00:
    Morgenmad
  • Kl. 10.00:
    Solobservation
  • Kl. 12.00:
    Oprydning og tak for denne gang

Det praktiske

Overnatning
Knivsberg-teamet stiller 2 hytter gratis til rådighed for os. Det ville derfor være dejligt, hvis du kunne tilmelde dig forholdsvis hurtigt, så jeg eventuelt kan sørge for flere overnatningsmuligheder.

Til vores nye medlemmer
Hver hytte har 4 enkeltsenge i stueetagen, to løse madrasser på reposen og et badeværelse med toilet og bruser. Hytterne opvarmes med varmepumpe.

Der er dyner og hovedpuder til hver seng. Husk hovedpude- og dynebetræk, lagen og håndklæde.

Fælles madlavning
Fredag aften er dømt Lazy Friday – vi bestiller hos pizzamanden i Hoptrup.
Lørdag tilbereder vi maden selv i Knivsberghusets køkken.

Jeg oplyser jer om madplanen i en endelig mail inden træffet. Madpengene opkræves efterfølgende via MobilePay, når nymånetræffet er overstået.

Drikkevarer sørger I – som altid – selv for. Slik-donationer er velsete. 😉

Generelt
Vores nymånetræf er åbent for familie, venner og alle interesserede, så det kan godt være, at vi har gæster til foredragene eller observationerne.

Husk varmt tøj og skoværk – det er koldt om natten.

Knivsberghuset med en gruppe mennesker og et teleskop

Knivsberghuset

Hytterne ved Knivsberg

Hytterne ved Knivsberg

Amatør-Astronomisk
Forening