Andre arrangementer
Udkast til program for Vogelsbergtur 2013:
Søndag: Ankomst og opstilling af telte/campingvogne og grej.
Mandag: Vi udforsker stedet og den nærmeste omegn – ser på foreningens udstyr og hvad af det vi må råde over. Herefter skal vi have handlet ind.
Tirsdag: Astrotur til Bad Nauheim, hvor jeg regner med Walter Gröning viser rundt på Astrocentrets store Volkssternwarte.
Onsdag: Vi påtænker at køre et arrangement/undervisning/modificering for interesserede i deres forening. Om aftenen besøg hos en stedlig astronom.
Torsdag: Udflugt til Tysklands største Planetarium i Jena.
Fredag: Vi tager imod, dem af os som først kommer her – samtidig med at andre dukker op til weekendens Neumondtreff. Vi griller og hygger os sammen med foreningen.
Lørdag: Almindelig samvær med foreningen dagen igennem, men jeg regner også med at vi skal på udflugt til vulkanen Vogelsberg, hvor vi skal ud at køre i en af Tysklands længste Sommerrodelbahn!
Søndag: Vi pakker sammen efter en god uge!
Det er et overordnet forslag, og som i kan se, har jeg ikke nævnt noget om komme ud at spise eller lignende. Det finder vi ud af når vi er dernede, men selvfølgelig skal vi da ned og besøge astrocafeen i Stumpertenrod! Jeg har også en invitation til at besøge Teleskop Service i München, men jeg er noget betænkelig ved den lange afstand dertil – så den gemmer vi lidt og ser hvad stemningen er.
For koner og kærester, som kommer med, har jeg også et par specielle udflugtsmuligheder, hvis de trænger til at komme lidt væk fra nørderne!
Jeg tager grill med og jeg har også to fine telte – et med 2 sovekabiner og et med en sovekabine. Dem må i låne alt det i vil!
Selvfølgelig skal vi observere og fotografere, alt hvad remmer og tøj kan holde – men jeg skal nok tage en trompet med så vi kommer op om morgenen! Der er standerhejsning kl. 7.00! (Tror i på den?)
Johannes
|